Kræft og motion

 

Motion- træning-fysisk aktivitet…… Kært barn har mange navne! Fællesnævneren for alle er: bevæg dig! Det er gavnligt for alle kræftpatienter, uanset om du er nydiagnosticeret eller færdigbehandlet.

Det virker ikke kun gavnligt på dit funktionsniveau, men har også en positiv effekt på de mere psykologiske senfølger der ofte ses i forbindelse med kræft. Her er der især tale om træthed, smerter og depression.

Nyere solide studier har endda påvist, at træning kan hæmme kræft i at sprede sig, og danne metastaser andre steder i kroppen, dette især gældende for kvinder med brystkræft. Her er der tale om træning med høj intensitet; men fortvivl ej, hvis du ikke er til høj puls og sveddryppende seancer. At være fysisk aktiv behøver ikke at være ensbetydende med at du skal bestige bjerge. Det kan ganske enkelt også bare betyde, at inddrage lidt bevægelse i dine daglige gøremål.

Er du i tvivl om hvor lidt eller hvor meget du kan, er du altid velkommen til at ringe eller skrive og få en dialog med mig.

Træning er både sikkert og gavnligt for dig med kræft både under- og efter behandlingen. Det forudsættes dog at du modtager korrekt vejledning fra en fysioterapeut eller anden sundhedsprofessionel, der besidder viden og indblik i bivirkninger og senfølger til din behandling. Du sikrer dig den bedste behandling ved at spørge indtil fysioterapeutens/sundhedsprofessionens specielle kompetencer til at varetage din træning.

Jo før du kommer i gang med at træne, opbygge og mærke din krop, jo før kan du få det bedre fysisk og psykisk. Kræftpatienter kan faktisk holde til langt mere end de selv- og andre tror. Min fineste opgave er, at skabe de trygge rammer der gør, at du også er i stand til at turde træne, uanset hvilket niveau du befinder dig på.

Vigtigst af alt er, at du ikke er inaktiv. Kroppen er bygget til at blive god til det, vi bruger den til. Det vil lidt ”barsk” sige, at hvis vi kun bruger den til at sidde stille, bliver den rigtig god til det. Derfor- undgå for alt i verden af være inaktiv- da det desværre øger risikoen for senfølger og udviklingen af livsstilssygdomme. Hellere forebygge end behandle, og lidt aktivitet er trods alt bedre end slet ingen aktivitet.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at voksne bør røre sig mindst 30 min. hver dag, hvor pulsen kommer lidt op, og mindst 2 gange om ugen hvor pulsen kommer højt op, er stadigvæk en god retningslinje for dig der har kræft, under- og efter behandling. Prioritér derfor motion og bevægelse højt. Det vil styrke dine muskler, knogler og kredsløb, give dig fornyet energi og du vil føle dig mindre træt.

Hvilken motionsform er så den rigtige at vælge?

Ikke 2 personer er ens, og derfor kan alle heller ikke behandles ens. Det har jeg taget hensyn til i mine holdtilbud, ved både at favne dem som kan lide sveddryppende aktiviteter, til dem som har brug for ro- og åndedrætsteknikker. Ligeledes at tilbyde træning indendørs- som udendørs.

Er du i en tilstand som betyder, at du ikke kan håndtere et træningsfællesskab, er der mange andre måder at forblive aktivt på. Måske har du ekstra skånehensyn, og så kan du i samråd med mig få lavet dit helt eget træningsprogram, som du kan udføre derhjemme, og lige når det passer dig. Måske vurderer vi sammen, at det vil være relevant at træne under opsyn/supervision, og så er det også en mulighed.

Du kan tage et kig under ”hold” for at se hvilket tilbud du mener, der passer bedst til dine behov og ressourcer. Uanset hvilken form for træning du vælger hos mig, lover jeg at passe godt på dig under træningen.

Min erfaring siger mig, at det at have et hold at møde op til, hvor andre deltagere venter på en, giver et helt unikt socialt netværk. Det gør det også nemmere at komme ud af døren.

Må jeg træne når jeg har lymfødem?

armlymfødem

JA- lad os straks slå fast at træning hverken medvirker til at udløse lymfødem eller forværrer eksisterende lymfødem. Det gælder for kvinder som er opereret for brystkræft og har fået kemoterapi og strålebehandling. Faktisk kan langsomt gradvist opbygget styrketræning, med kompression på, beskytte mod forværring af lymfødemet, og mindske symptomer hos kvinder med lymfødem efter brystkræft.

Benlymfødem

Det anbefales at starte træning forsigtigt, hvis man har fået fjernet og/eller strålebehandlet lymfeknuder i lyske- og mavetarmregion, eller har haft kræft i underlivet. Der er endnu usikkerhed omkring, at patienter med benlymfødem kan træne på samme måde som ved lymfødem i armene.

Det anbefales at gå til træning ved fysioterapeut med uddannelse i lymfødembehandling.