Sådan forebygger og reducerer du generne

Hej Lena. Jeg ringer til dig fordi jeg har hørt, at du måske kan hjælpe mig? For omkring 1 år siden, afsluttede jeg min behandling for brystkræft. Det hele gik lige efter bogen- trods alt. Fik brystbevarende operation, kemo-  og strålebehandling, og er startet arbejde fuld tid igen. Men nu er det som om mit bryst på den opererede side er begyndt at blive hårdt og ømt, og det generer mig i hverdagen. Sidst på dagen kan det stramme i skulderen og nogle gange når jeg løfter armen snurrer det i min arm. Er det normalt efter det jeg har været igennem? og skal jeg bare acceptere det, eller kan jeg gøre noget for at afhjælpe det?

Sådan lød det, da en kvinde forleden ringede og bad om hjælp. Og nu sidder du sikkert og venter på mit svar☺. Den korte version af mit svar var ”NEJ du skal ikke bare acceptere det, og JA du kan gøre en hel del for at afhjælpe det” Kvinder som enten er i strålebehandling eller ej, fylder en del i min klinik. Og det er jeg glad for, for der er rigtig meget jeg kan hjælpe dem med i forhold til generne efter et stråleforløb. Strålebehandling er, må vi bare indrømme, en vigtig del af deres behandlingsforløb og sammen med operation og kemoterapi, redder det liv! Desværre efterlader stråler også skader i huden og underliggende væv. Skaderne kan inddeles i en akut fase (tidlig reaktion) og en sen fase (sen reaktion).

Hvordan virker strålebehandling

Kort fortalt; strålebehandling virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale så de enten dør, eller bliver forhindret i at dele sig. Udover det, påvirkes også de raske celler, som heldigvis fint kan reetablere sig igen. På den måde kan strålebehandling både helbrede eller begrænse kræften i at sprede sig. Strålebehandling bruges ofte som supplement til eks. operation og kemo, men kan i nogle tilfælde også anvendes alene. Strålebehandling er dog ikke uden gener. Det påvirker nemlig alle typer væv, dvs. hud, muskler, ligamenter, sener, nerver fascier, lymfekar- og knuder og knoglevæv.

De fleste bivirkninger er milde og forsvinder igen gradvist med at behandlingen stopper. Nogle får milde- eller slet ingen gener, mens andre får mere alvorlige og varige bivirkninger. Bivirkningerne vil afhænge af stråledosis, område på kroppen og vævets modtagelighed, samt den enkeltes modstandskraft overfor strålebehandlingen. Dog vil der altid kunne ses en hudreaktion, som er mest udtalt sidst i stråleperioden og 1-2 uger efter endt stråleterapi. Ca. 4 uger efter endt strålebehandling vil huden typisk være helet.

Akut fase

Her ser i billeder af hudreaktion 10 dage efter endt stråleterapi. Rødme og ødem ( hævelse) af huden viser at der er inflammation. Det er en normal proces som er tilstede under opheling.

               

Billede 1- forfra der ses rødme i det bestrålede område.

Billede 2 – med løftet arm, ses rødme og hævelse og ar efter operation

Billede 3- demonstrer hvorledes strålerne sætter spor på ryggen. Se rødmen på højre side brystryg/skulderregion.

Typisk aftager disse reaktioner indenfor få uger, og forsvinder helt indenfor ca. ½ år.

De mest almindelige bivirkninger ved strålebehandling er træthed, rødme, varme, ømhed, smerte, kløe, tør hud og stramhed omkring skulderledet.

Følgende punkter en hel normal procedure for mig at gennemgå for mine klienter, under- og i perioden lige efter strålebehandling, for at undgå udvikling af evt. sene komplikationer som f.eks. lymfødem, kronisk smerte og indskrænket bevæglighed og aktivitetsniveau:

Hudpleje; anvend uparfumeret og pH neutral (5,5) sæbe og lotion. Undgå udtørring og revner i huden ved at anvende vand- og vegetabilskbseret lotion. Ved at bevare huden intakt, reduceres risikoen for udvikling af infektion og dermed risikoen for lymfødem. Ligeledes undgå at bære Bh i akutfasen, da remme og syninger kan gnave hul i huden.

Træthed; Vigtigt ikke at have for mange aftaler. Det er ikke en træthed man kan sove sig fra. Prioriter kun de vigtigste ting i denne periode, og sørg for skab balance mellem aktivitet og hvile. Din krop er hårdt prøvet, og hvile kan blive en vigtig øvelse for dig.

Ømhed og Smerte: undgå Bh, svøb dig evt. med kølige klude og sæt din cremer i køleskabet. Hvis smerten ikke kan accepteres, snak da med lægen om smertestillende.

Øvelser og træning; Under strålebehandling er der ikke meget man kan gøre i forhold til vævsforskydelighed. Det er hands off indtil tidligst 2 uger efter endt strålebehandling. Du kan dog med fordel lave vævsforskydelighed fra den ”raske” side, såvel som du kan fortsætte dine strækøvelser, så længe det ikke gør ondt, eller der er risiko for at huden sprækker pga. tørhed. Der kan desuden sidst i stråleforløbet opstå stramhed omkring skulderleddet, og her er det en god ide at lave øvelser der både strækker og mobiliserer hele skulderområdet. Du må meget gerne træne ved siden af din strålebehandling, men styrketræner du, anbefales det at du i perioden under strålebehandlingen og indtil tidligst 3 uger efter endt behandling, styrketræner med lav belastning. Såfremt efterforløbet er relativt ukompliceret, kan du genoptage normal træning igen, gerne i samråd med fysioterapeut med kendskab til brystoperation og strålebehandling, for at tilpasse øvelserne så de er skræddersyet dine behov.

Sen fase

I modsætning til den akutte fase, hvor bivirkninger ofte forsvinder med tiden, kan der på sigt udvikle sig kroniske bivirkninger, og så kaldes de senfølger. Senfølger efter strålebehandling viser sig først efter måneder eller år. Det kaldes strålefibrose. Symptomerne er typisk at brystet eller huden( ved brystbevarende operation) får en fastere og mere tyk konsistens. Hos nogle kommer der også smerter og indskrænket bevægelighed af skulderleddet, såvel som de første tegn på lymfødem kan indtræde.

Dette kan meget vel være tilfældet hos klienten jeg indledte denne artiklen med. Heldigvis er der altid noget man kan gøre, for bindevævet har stor tilpasningsevne, og hos Fin Fysio har vi kompetencerne til at give dig den rette behandling. Jeg tilbyder følgende til dig som har senfølger efter stråleterapi:

  • Grundig samtale hvor hele sygdomsforløbet kortlægges, heriblandt stråleforløb og evt. tidlige reaktioner.
  • Undersøgelse
  • test
  • Behandling
  • Plan og prognoser

I langt de fleste tilfælde kan manuel terapi ad modum Kirsten Tørsleff; som tager afsæt i såkaldt myofascial release og neurodynamik; løsne- og ændre stramt og hårdt stråleskadet bindevæv, således at man igen opnår blødt og levende væv. Med den rette behandling kan man derfor:

  • Undgå muskeltab
  • undgå og/eller løsne arvæv (navnlig arvæv kan ændre funktion, da det kan ”gribe” ind i andre vævsstrukturer)
  • lette kompression på nerver og kar
  • forebygge eller reducere lymfødem.
  • Forebygge og reducere smerter
  • Genskabe normalt bevægemønster

Manuel behandling fungerer oftest bedst i kombination af øvelser og træning, og du vil altid gå herfra med vished om, hvilke øvelser der egner sig bedst til dig.

Er du det mindste i tvivl om, at det du mærker kan være en senfølge efter strålebehandling, så søg hjælp. Kun ved at sige det højt, kan du få hjælp- jo før jo bedre. Tidlig fysioterapeutisk indsats kan reducere og forebygge mange strålerelaterede gener.

%d bloggers like this: