Indrøm det nu bare, du kender godt alle fordelene ved at træne.

Eller har i hver fald kendskab til, at træning kan forebygge en lang række af livsstilssygdomme, og at kræft ingen undtagelse er. Du kender med garanti også sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 min motion om dagen, af moderat til høj intensitet, for netop at forebygge livsstilssygdomme – så dem vil jeg ikke trætte dig med.

Men er der ikke bekymringer nok til stede når man får en kræftdiagnose? Skal man så virkelig træne? Jeg kan kun anbefale det, men i sidste ende er det dit ansvar at få det gjort. Jeg håber, at jeg med dette blogindlæg kan motivere dig til at træne i en eller anden grad, og samtidig få be-eller afkræftet nogle af de myter jeg ved kan opstå, netop når kræften rammer.

Hvad menes der med motion?

Igennem mange år som praktiserende fysioterapeut har jeg erfaret, at størstedelen af dem jeg nævner ordet ”motion” for, definerer det som en sveddryppende og hæsblæsende aktivitet. Jeg har også selv været der, hvor jeg mente det var den eneste ”rigtige” motion. Og det er det også stadigvæk for at forebygge og behandle nogle af de helt store livsstilsygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, bryst- og tyktarmskræft, ondt i ryggen mm. Men jeg har også gennem årene måtte erfare, at denne form for motion altså ikke nødvendigvis er gældende for alle, og så må man jo sadle om. Det har jeg gjort, og er heldigvis blevet meget klogere. For ”motion” er langt mere nuanceret og med det, menes der alle former for bevægelse der øger energiomsætningen. Det er alt lige fra ustruktureret aktivitet til mere målrettet og kontinuerlig træning. Det gælder blot om, at finde den rigtige form for træning til lige netop det niveau du er på, og ligeledes at finde ud af, hvad det er som motiverer dig for at vedligeholde- eller øge dit funktionsniveau.

For nogle som er hårdt ramt af fysiske og psykiske gener af kræftbehandlingen, kan det at skulle ud af døren til motion være en kæmpe udfordring, og det er her, at hverdagsbevægelser kommer ind i billedet som træning. Et begreb som vi ikke er så bekendt med, men som faktisk også er motion.

Træning og kræft- og kan det overhovedet betale sig?

Vi skal ikke mange år tilbage, for at huske, at man (sundhedsfaglig personale) var bange for at presse en kræftpatient til at træne. Især dem som var i kemoterapi. I dag ved vi, at træning gavner patienterne i alle stadier af deres sygdom, når bare vi tager vores forholdsregler, for dem det er nødvendigt for. Det hele begyndte nemlig at tage form, da en lang række overbevisende resultater fra Rigshospitalets forskningsprojekt ”Krop og kræft” blev offentliggjort:

  • fysisk træning mindsker bivirkninger af kemoterapi
  • øger kræftpatienternes fysiske kapacitet.
  • den negative og overvældende træthed i forbindelse med behandlingen blev vendt til positiv træthed. Det har stor betydning, da patienterne ofte oplever trætheden som den mest dominerende bivirkning til kræft og kræftbehandlingen. En træthed, der fortsat kan optræde måneder og år efter endt behandling
  • Smerter som følge af sygdom eller behandling blev reduceret
  • Træningen øger vitalitet, udholdenhed og muskelstyrke
  • Forbedret funktionsniveau samt
  • Øget psykisk velbefindende

Sidenhen har også internationale forskningsstudier bevist at risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen for visse typer af kræft, kan reduceres.

Motion kan også være med til at forebygge flere kræftformer, bl.a. brystkræft, hvor risikoen for at få sygdommen kan reduceres med op mod 40 pct. ved at dyrke hyppig og længerevarende motion af stærk og moderat intensitet.

Så ”Krop og kræft” er uden tvivl, lige præcis den pille, som man endnu ikke kan tage, men som er mindst lige så vigtig som den adjuverende behandling for kræft. Men går man i dybden af de forskningsmæssige studier, vil man ret hurtigt opdage, at netop ”krop og kræft”, er et tilbud der bygger på et relativt højt niveau. Det kan godt skræmme nogle og helt afholde den kræftramte fra et potentielt træningstilbud. Derfor ønsker jeg også at lægge vægt på, at træning skal være motiverende og ramme den enkles ressourcer. Og ja, i nogle tilfælde handler det blot om, at få kigget på hverdagens bevægelser.

Den onde cirkel 

Behandling med kemoterapi og strålebehandling er ofte krævende. Det strækker sig over en lang periode, kræver hyppige ambulante besøg eller indlæggelser og kan give mange fysiske bivirkninger. Man er rystet i sin grundvold, føler sig syg, og måske bange.

Det være svært at finde overskud til at motionere i det daglige. Som kræftramt ved man generelt godt, at fysisk aktivitet er sundt, men er ofte usikre på, hvad der er muligt og forsvarligt i forhold til deres sygdom og behandling. Her kan det være en fordel at rådføre sig hos en specialuddannet fysioterapeut, med kendskab til behandling og bivirkninger af kræftbehandlingen. En del kræftramte oplever utryghed og har en forestilling om, at kroppen er skrøbelig, og at man skal holde sig i ro. Men denne utryghed og skrøbelighed ønsker jeg at gøre op med, for ellers havner man i en ond cirkel. Det er derfor vigtigt at have kendskab til, at fysisk aktivitet nemt kan indgå som en del af ens vanlige gøremål, samt alle fordelene ved netop at holde sig i gang.

Det kræver ikke nødvendigvis, at du iklæder dig træningstøj, du kan nemt være aktiv derhjemme, eller i en mindre gruppe med deltagere i samme situation som dig. Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget. Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå sig en tur. At tage trappen en ekstra gang, at udføre havearbejde, at gøre rent eller at lege aktivt med dine børn mv.

Fysisk aktivitet kan skabe en tilstand, hvor sygerollen nedtones, ved at trætheden reduceres og velværefølelsen øges. Fysisk aktivitet gør det muligt for digopnå følelsen af at være en hel og rask person fysisk og psykisk og opnå følelsen af kontrol over egen krop, og at kunne gøre noget, at kunne udrette noget.

træning og kræft

Myter og forholdsregler

Lad os starte med myterne- NEJ det er for langt de fleste IKKE farligt at være fysisk aktiv. Det gælder uanset hvilket stadie af din kræftsygdom du befinder dig i. At være terminal er heller ingen hindring. Der er KUN fordele ved at holde sig i gang. Lymfødem? NEJ du øger IKKE risikoen for at udvikle eller forværre dit eksisterende armlymfødem ved at være fysisk aktiv eller lave styrketræning. Der er dog noget som tyder på, at der ved benlymfødem skal tages hensyn. Bør jeg træne når jeg er så umenneskelig træt? JA langt de fleste får mere energi af træningen.   Har du pludselig feber eller på anden måde svækket immunforsvar, bør du ikke træne, og har du hjerne- eller knoglemetastaser bør du rådføre dig hos lægen, om hvad du må. Er du opereret, bør du genoptage dit fysiske aktivitets niveau så hurtigt som muligt, din operationstype tillader det

Nøgleordene for kræft og motion

Hold dig fysisk aktiv- uanset hvilket niveau du er på- der er kun fordele at opnå. Lidt er bedre end ingenting. hvis du ikke har overskud til træning, har det stor betydning at tænke bevægelse ind i de daglige gøremål. Vælg aktiviteter der motiverer dig. Det er altid godt, at have en træningsaftale og et fællesskab at møde op til.

Håber du med dette indlæg, føler dig mere klar på at være fysisk aktiv. Synes du stadig det er svært, så hjælper jeg dig/Fin Fysio med at sætte dit mål og vejlede dig i din træning og aktiviteter i overensstemmelse med dine ressourcer. Du kan også tage et kig på mine holdtilbud, og se om der er et af holdene som frister dig.

Hvordan er dine erfaringer med motion og fysisk aktivitet under og efter din kræftsygdom? Del gerne dine erfaringer med mig på lena@fin-fysio.dk